I dette afsnit vil vi beskrive de mange forskellige muligheder der er med bearbejdning af granit/marmor Silestone og Dekton.
En køkkenvask kan monteres på mange forskellige måder i en stenbordplade, disse med stor praktisk og funktionel forskel.
- Nedfældet. Vasken er ilagt, traditionelt ovenpå bordplader.(Se foto)
Overgangen imellem vask og bordplade er med synlig kant, som varierer efter vaskdesign. Det er en stærk og prisrigtig løsning. - Planlimet. Vasken er nedfræset i bordpladen, så vask og bordplade er i niveau med hinanden (vasken ligger lidt under overflade bordplade – se foto)
En hygiejnisk, stærk, smuk og funktionel løsning. En løsning med vores største anbefalinger som sammensmelter funktionalitet og æstetik til et smukt resultat. - Integreret. Vasken opleves ud-i-et med bordplader, overgangen imellem vask og bordplade ligger i den 90gr vinkel mellem vandret og lodret flade.(Se foto)
I udvalgte granitter og i Silestone/Basic+ komposit kan vi tilbyde Integral vasken. Integralvasken opleves som ud i et med bordpladen.
Højteknologisk CNC fræsning og en masse håndarbejde muliggør Integralvasken. Desværre er der lidt begrænsninger for hvilke materialer, vi kan kombinere med Integral løsninger. Natursten med ujævn overflade og høj porøsitet kan ikke anvendes. Integralvasken tilbydes i flere størrelser og farver (Se foto) - Underlimet. Vasken ligger under bordpladen i fuld bordpladetykkelse. Bordpladen fremstår med synlig kant og vask ligger herunder. En klassisk løsning, som ofte anvendes til bad, men som også er anvendelig til køkkendesign. Vær´opmærksom på, at kanterne ved køkkenvasken er sårbare over for stød, fra gryder og pander.
Når porcelænsvaske underlimes, er en skyggekant nødvendig. Dette udhæng over vask, udligner naturlig tolerance i porcelæn, som kan være op til 6-8mm skævt. - Underlimet/underfræst. Vasken er fræst op i bordpladen nedefra. Bordpladen fremstår ca. 15mm tyk med synlige poleret udskæring over vasken. En klassisk løsning, som ofte anvendes i bad, men som også er anvendelig til køkkendesign. Vær´opmærksom på, at kanterne ved køkkenvasken er sårbare over for stød, fra gryder og pander. Når porcelænsvaske underlimes, er en skyggekant nødvendig. Dette udhæng over vask, udligner naturlig tolerance i porcelæn, som kan være op til 6-8mm skævt.
Sortiment inden for vaske m.v., finde du hos den lokale forhandler.
- Fiskesamlinger. Fiskesamling er et alternativ til en længdesamling imellem 2 bordplader, placeret omkring en kogepladeudskæring. Forstykke og bagstykke ilægges omkring en udskæring med samling t.h. og t.v. for denne. Samlingen monteres med et lille beslag, et minimum af fas og limes derefter med montagelim.