Historik

Bornholmsk granit er en historie for sig. Dansk Granit fra Bornholm er blandt verdens ældste granitter – dele heraf kan dateres mere end 2.000 millioner år tilbage i tiden. Frederiks Stenbrud åbnede i 1700 tallet, og siden da har dansk granit været en populær byggeklods i dansk byggeri: Store dele af Christiansborg er bygget heraf. Senest er der i stor stil brugt granit fra Bornholm omkring bygningen af Storebælt.

Billeschou A/S arbejder med 4 typer: 

Blå Rønne, Moseløkke, Paradis og Helletsbakke

Egenskaber og vigtig info

Dansk granit har egenskaber ud over det sædvanelige. Kun danske granit er garanteret varmefast. Her har du en bordplade, der tåler hurtige temperaturskift, inklusiv en varm bradepande direkte fra ovnen. Og det endda med livstidsgaranti fra Billeschou´s Stenhuggerier.

Ydermere kan vi tilbyde Granit Grand Cru: Grill-tallerkener lavet af Blå Rønne (se foto og videoklip). Opvarm tallerkenen i ovnen til max. temperatur og tilberede din bøf direkte herpå, som var  tallerkenen en lille bordgrill. 
Fascinerende hvad dansk natursten kan! Se vores lille film om granit Grand Cru ( link )

Bornholm er varierende fra sandstrand til klippe-kyst. Samme variation gælder for granitterne herfra. De er meget varierede og forskellige fra gang til gang. Nærmest uforudsigelig. Blå Rønne kan være brun. Paradis er meget kort – med længder typisk under 300cm. Moseløkke er granit i længder vi ikke tidligere har set, pt. 370cm.

De danske granitter skal opleves, og vi anbefaler du vælger at købe disse, beset!

I vores produktion tager vi ikke stilling til mængden eller placeringen af natur i natursten. Vores produktion holder fokus på korrekt faglig rigtig bearbejdning. Glasårer, årespring, sandhuller, kontrast-pletter, der er det hele i danske granit –  i stor stil endda.

Granit har en ”lang levetid”. Bordplader i granit forbliver som nye i rigtig mange år. 
Smuk og naturlig. Måske er granit lidt overset. Holdbarheden, glans, dybde i farve, styrke, intet erstatter den ægte granit, der derudover også er meget  slidstærkt og  hårdt, og samtidig tåler næsten alle former for dagligdags syre/base.
Hos Billeschou´s Stenhuggerier giver vi garanti for, at vores granit er farveægte og herved også syrefast.

Syrefast, UV bestandig, Ridse/Slagfasthed, Natur i natursten. Vi henviser til afsnittet om granit generelt, det er de samme forhold, der er gældende for dansk granit.

Dansk Granit

Vedligeholdelse og rengøring

Sammen med bordpladen leveres anbefalet produkt til overfladebehandling. Til Dansk Granit anvendes Antiplet. Inden ibrugtagning og også gerne inden fugning, skal bordpladerne behandles med anviste overflade behandling. VI anbefaler, at du afdækker synlige kanter og overflader inden fugning.

Granit fra Billeschou A/S er syrefast og tåler derfor rengøring med alle former for alm. hverdags rengøringsmiddel. Til grundig rengøring findes 2 produkter: Q action og Limpiador. Q action er en kraftig sæbe til grundrengøring. Limpiador er skurecreme til fjernelse af svære pletter og metalafsmitninger. Kalkaflejringer omkring f.eks blandingsbatteri kan fjernes med brug af alm eddike. Sammen med din bordplade følger en vejledning i brug, anvendelse og vedligeholdelse, det anbefales at følge denne vejledning.

Forkert rengøring med kraftig syre og base; Klorin, Cillit Bang og lignende produkter vil kunne beskadige overfladen og er ikke reklamationsberettiget.

Vær´opmærksom på

Dansk granit er MEGET varierende
Du vil opleve en forskel fra en lille vareprøve til en færdig bordplade. Udtryk, struktur og eventuelt mønster, ændre sig meget når du ser en Blå Rønne ”live”

Lysindfald spiller ind, rummets øvrige farver ”smitter af” Samtidig er der også forskel fra råplade til råplade i mønster,”marmorering” m.v.

Hos os i Vejle er det derfor altid muligt at se, udvælge/godkende råvarer før produktionsstart.

Det er en del af vores koncept: ET SIKKERT VALG!

Granitbordplader skal overfladebehandles inden ibrugtagning. 
Vejledning til montage/fugning er vigtig at følge.